tirsdag den 27. august 2013

LCHF-carpaccio-lækkerhed


Vi laver ret tit forretter - også på hverdage - for så føles dagen lidt som en festdag. Denne carpaccio er super hurtig at lave - og så er det bare ren forkælelse!

Til to portioner brugte vi:
En pakke carpaccio fra supermarkedet - de er vist nok på omkring 100 g
1/2 pakke rucolasalat
1/2 dl pinjekerner
Lidt parmesan
Et par skiver citron
1/2 dl god olivenolie
Evt. lidt frisk basilikum eller persille, hvis du har det.
Salt og friskkværnet peber

Svits pinjekernerne kort på en pande - indtil de er blevet gyldentbrune.
Læg carpaccioen på to tallerkener. Drys med salt, friskkværtnet peber og lidt olie - hvis du har frisk basilikum eller persille, er det rigtig lækkert enten at hakke det fint eller at mose det med en morter ned i olien.
Læg en lille håndfuld rucola ovenpå.
Top det med de varme pinjekerner og friskrevet parmesan. Hæld lidt ekstra olie over og server med citron.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...