torsdag den 22. august 2013

Verdens nemmeste LCHF-iskaffe

Her om sommeren elsker jeg at drikke iskaffe. Det er tit en stor del af min morgenmad eller et mættende eftermiddagsboost. Jeg veksler mellem flere forskellige, men denne her er min klare favorit - for den er både lynhurtig at lave og smager skønt.


Til 1 stort glas skal du bruge:
2-3 tsk instant-kaffe (varier selv, så den får den styrke, du bedst kan lide)
5 isterninger
En sjat vand - ca. 2 spsk
2-2,5 dl fløde
(evt. sukrin, kakao eller vanilje)

Put kaffe, vand og 2 isterninger i en meljævner og ryst, til konsistensen er skummet
Put de andre isterninger i et glas. Hæld kaffeblandingen over, tilføj fløde og rør rundt. Voila!

Det bliver en ret stærk iskaffe - så du kan evt. tilsætte sukrin eller andet sødemiddel i meljævneren. Jeg giver ind imellem min et drys kakao eller ren vanilje, det er også lækkert.

/Jennifer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...