tirsdag den 10. september 2013

LCHF: Flæskesværspaneret kylling


Jennifer er med i en Facebook-gruppe for danske LCHF'ere. Den kan varmt anbefales - der er altid masser af inspiration, gode råd og hurtig hjælp at hente. Her fik hun inspiration til at prøve at panere noget i flæskesvær. Der var kylling på tilbud - så summa summarum: Flæskesværspaneret kylling :)

Vi brugte:
2 poser flæskesvær - delikatesseudgaven, ikke Kims
1 æg
1 pakke kyllinginderfileter
Salt og peber
Smør til stegning

Det er ganske simpelt: Flæskesværene køres til "mel" i en minihakker eller foodprocessor med lidt salt og peber.
Pisk ægget med en gaffel i en dyb tallerken.
Vend den rå kylling i æg, derefter i flæskesvær.
Steg dem i masser af smør til de bliver sprøde. Kokosolie ville nok også være godt.

Det var lidt svært at få flæskesværsmelet til at sidde fast - den virkede lidt for "våd" i det. Men det smagte alligevel fantastisk - så nu er tippet givet videre: Flæskesværspanering er et hit!

Vi spiste det med bagte rodfrugter og en hjemmelavet creme fraiche dressing.

(Jennifer har også læst, at man kan gøre det samme med mozzarella-kugler og på den måde - måske - lave chili cheese tops a la McDonalds. Dét skal prøves!!)

Follow on Bloglovin

6 kommentarer:

  1. Det er ved at blive lidt skægt, for lige den gruppe er jeg også medlem af! :D
    Nå, men flæskesværspanering lyder lækkert, og må absolut prøves! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha LCHF-verdenen er (stadig) relativt lille, åbentbart :) Det er en vildt god gruppe, synes jeg. Og ja, prøv det - det er lækkert! Tænker, at det nok også kan bruges til snitzler og sådan noget.. Skal i hvert fald prøves :)

      Slet
  2. Det lyder godt.. Men smager det meget af flæskesvær? For jeg kan absolut ikke lide dem :o

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm altså konsistensen bliver jo meget anderledes, fordi det bliver stegt hårdt. Der er ikke noget fluffy svær over dem længere. Men vi er lidt i tvivl om, om det ville smage for meget af dem. Måske du kunne prøve med én for at finde ud af, om det er noget for dig? :) Surt helt at gå glip af at spise SÅ lækker mad i hvert fald ;)

      Slet
  3. Et godt tip er at dyppe kødet i husk før det dyppes i æg og siden flæskesværsmel. Så sidder det bedre fast. Jeg er forøvrigt også medlem af ovennævnte facebookgruppe ;-)
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet Laila, det må vi prøve! :) Og hyggeligt med samme gruppe - den er god!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...