lørdag den 14. september 2013

Hurtige LCHF-chili cheese tops



Selvom man er glad for at spise LCHF, kan der godt ind imellem dukke en lyst op til noget, man eeeelskede, dengang man ikke spiste LCHF. Sådan har jeg det med chili cheese tops - det er en af mine absolutte yndlings-laster.

Derfor er jeg selvfølgelig gået i krig med at forsøge at lave en LCHF-version. Efter kyllingepaneringen den anden dag og et tip på en facebook-side har jeg nu prøvet at panere mozzarellakugler. Selvom denne version smagsmæssigt ikke rammer chili cheese tops helt perfekt, så er det bare SÅ nemt og hurtigt at lave dem, at jeg synes, de fortjener et indlæg. Det er helt klart nogle lækre snacks, som jeg selv vil lave igen.

Jeg brugte:
1 pose mini-mozzarellakugler (man kan også bare skære en almindelig mozzarellabold i mindre stykker)
1 pose flæskesvær
1/2 chili eller ca. 5 skiver syltede jalapenos (jeg forsøgte med begge dele. Min egen favorit er frisk chili, men de andre var også rigtig lækre, så prøv dig selv frem)
Kokosolie til at stege i

Blend flæskesværene til de bliver helt fintmalede.
Stik et hul midt i mozzarellakuglerne. Skær chilien/jalapenosskiverne ud i tynde stykker i samme længde som mozzarellakuglerne.
Stik et stykke chili/jalapenos ind i mozzarellakuglerne.
Rul dem i flæskesværsmelet - det kan godt være nødvendigt at "mase" paneringen fast med fingrene - det mindede mig lidt om at lave konfekt til jul ;)
Varm rigeligt kokosolie op på en pande og steg kuglerne ved middel varme, til de er sprøde.

Jeg fortsætter selvfølgelig med at prøve at finde den helt perfekte chili cheese tops opskrift. Fortsættelse følger... ;)

/Jennifer

Follow on Bloglovin

6 kommentarer:

  1. Tror du ikke man kunne vende dem i æg, inden man triller dem i flæakesværspaneringen ?
    Tænker at det kan få det til at hænge bedre fast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man helt sikkert sagtens gøre - men jeg synes faktisk, det hang fint nok fast på de små mozzarellakugler uden :)

      Slet
  2. Sikken en fantastisk side I har.. :-D Jeg er ny i LCHF og er pt. på striks, men de ser rigtig lækre ud og min mand er vild med chilitops, så vil helt klart prøve at lave dem, men vil lige høre om I selv har lavet flæskesværen eller køber I dem hos slagteren??
    Hilsen en ny følger Vibeke. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke. Rigtig meget velkommen til - og tak for rosen :) Vi køber flæskesværen - nogle gange bruger vi Kims, andre gange fra slagteren i supermarkedet. God fornøjelse - vi håber, du bliver glad for den nye livsstil :) Venligst, Jennifer

      Slet
  3. Det lyder så lækkert og skal klart prøves. Som ny LCHF er jeres blog en kæmpe inspiration og god for motivationen- TAK

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane. Tusind tak - det betyder rigtig meget, at du skriver det :) God påske!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...