søndag den 27. oktober 2013

LCHF-broccolisalat serveret til oksesteaks og champignon-fløde-sauce


Broccolisalat smager skønt - og det passer fint som tilbehør her om efteråret. Grønt, bacon, dressing og kerner - what's not to like? ;) I en ikke-LCHF-salat bruger mange rosiner i, men det lader vi være med for at gøre den LCHF-venlig (desuden er vi ikke glade for rosiner i mad, så det er egentlig win-win).

Vi brugte:
1 broccoli
1 pk bacon
1 løg (normalt bruger vi altid rødløg til salaten, men det havde vi ikke, så det blev et almindeligt gult løg til denne)
2 spsk solsikkekerner
1 stor spsk creme fraiche
1 spsk mayonnaise
1/2 spsk hvidvinseddike
Salt og peber

Skær bacon i tern. Steg det sprødt.
Skær broccoli i små buketter. Her deler broccolisalat-vandene sig - nogle laver nemlig salaten med kogt, afkølet broccoli, mens andre bruger det råt. Vi hører til rå-kategorien, men du kan jo prøve dig frem og se, hvad du bedste kan lide.
Hak løget fint.
Bland creme fraiche, mayonnaise og eddike. Smag til med salt og peber.
Bland det hele sammen - gem lidt af solsikkekernerne, så du kan drysse dem på til sidst.

Denne gang spiste vi salaten til oksesteaks med en champignon-fløde-sovs.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...