onsdag den 13. november 2013

LCHF-panerede rødspættefileter med smørstegte gulerødder og haydari-dressing


Fisk er godt - også på LCHF. Vi forsøger derfor at proppe fisk på vores madplan mindst en gang om ugen. De fleste uger lykkes det heldigvis.

Men fisk er også noget af det, vi nok begge to har lidt sværere ved at være kreativ med. For det skal jo smage lækkert - og egentlig helst ikke alt for meget af fisk. Derfor er fisk også en af de ingredienser, vi prøver at eksperimentere mest med. Vi er simpelthen ikke så erfarne med, hvad der virker på fiskefronten - så vi prøver os lidt frem og krydser fingre for et spiseligt resultat ;)

Panerede fiskefileter er dog altid en nem (og sikker) vinder! For at undgå stivelsen i almindelig panering, har vi paneret i sesam. Det smager fantastisk.

Vi brugte:
2 pk friske fiskefileter - det er vel omkring 500 g i alt
2 æg
Masser af sesam
Godt med smør

Pisk æggene med en gaffel i en dyb tallerken.
Hæld sesam i en anden tallerken.
Paner fileterne ved at vende dem i æg, derefter i sesam.
Steg dem i godt med smør.

Vi serverede dem med tynde, smørstegte gulerodsskiver med persille og haydari-dressing.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...