onsdag den 11. december 2013

Mexicansk LCHF-lasagne med hjemmelavet grov guacamole og salsa


Jennifers lillebror er på besøg denne uge - og han ELSKER lasagne. Derfor smækkede vi selvfølgelig en lasagne sammen i går. Denne gang med mexicansk tema (udelukkende fordi guacamole bare altid er rart!).

Til et stort fad lasagne:
1 kg hakket oksekød
2 løg
4 fed hvidløg
1/2-1 frisk chili (eller noget pulver)
1 dåse tomatpure
4-5 gulerødder
1 stor squash
200 g ost (eller mere)
1/2 glas jalapenos

Hak løg, hvidløg og chili fint, og steg det et par minutter i smør i en stegegryde.
Tilsæt oksekød, salt og peber og lad det stege, til kødet har taget farve.
Tilsæt tomatpure.
Riv gulerødderne. Rør dem i kødsovsen og lad det simre et par minutter.

Skær squash i tynde skiver - gerne på et mandolin-jern. Jo tyndere, desto bedre.
Hak 1/2 glas jalapenos i små stykker.
Riv osten.

Dæk bunden af et ovnfad med squash-skiver.
Fordel kødsovs over.
Gentag.
Læg jalapenos oven på det andet lag kødsovs. Squash igen og til sidst kødsovs igen.
Drys masser af ost på og bag 30 min. ved 175 grader.

Guacamolen er lavet efter vores egen opskrift - denne gang en dobbelt portion most med gaffel og blandet med tern af 3 tomater og 1/2 agurk.

Salsaen er tre tomater blendet i minihakker med 1/2 frisk chili, 1 løg, 2 fed hvidløg, salt og peber. Den kan gøres tykkere ved at blande lidt creme fraiche i.

Follow on Bloglovin

3 kommentarer:

  1. Jeg hr lige fundet din blog. Den ser super ud. Går det godt med at følge livsstilen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle

      Velkommen til - og mange tak skal du have :) Det går rigtig godt med at følge livsstilen - vi er begge to meget glade for det, og den passer godt til vores kroppe. Spiser du selv LCHF?

      Venlig hilsen Jennifer og Christoffer

      Slet
  2. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...