torsdag den 9. januar 2014

En opdatering (og boller i karry - LCHF-style)

Hold da op - tiden flyver, og pludselig var der gået næsten en måned siden det sidste indlæg. Det har været en travl tid, som heldigvis har været fyldt med masser af lækre ting. Vi har haft en skøn juleferie, hvor vi har haft god tid til at nyde både familie, venner og hinanden. Vi håber, I også har haft det rart!

Nu er vi tilbage til hverdagen igen - men kun for en ganske kort stund. På mandag flyver Jennifer nemlig til Dublin, hvor hun skal være på udveksling det næste halve år. Det er spændende - og samtidig forbundet med en masse ambivalente tanker, fordi det både er helt fantastisk skønt og ret uoverskueligt for os på samme tid. Derfor bliver en stor del af tiden lige nu brugt på hinanden, inden udvekslingen starter. Det er også en af de helt store grunde til, at der er gået så længe siden sidste indlæg - prioriteringerne har simpelthen lige været lidt anderledes :)

I forhold til bloggen vil vi forsøge at fortsætte som hidtil. I har en masse indlæg til gode - for selvom vi ikke har været flittige til at dele, har den sidste måned budt på masser af lækker LCHF-mad. Det næste halve år bliver der nok lidt færre indlæg, end vi havde i efteråret. Men vi forsøger, så bær over med os.

Vi er i øvrigt super taknemmelige for, at så mange følger med - det er rigtig, rigtig dejligt! Vi har lige rundet 300 følgere på Bloglovin, og 775 er med på Instagram. Det er helt overvældende - og enormt lækkert! Så tusind tak for det!

Og så til det vigtige: Opskriften! Denne gang på en god gammeldags dansk ret, boller i karry.


Til kødbollerne:
500 g hakket svinekød
1 æg
1 dl fløde
1/2 finthakket løg
Salt og peber

Bland det hele godt sammen til fars. Lad det evt. trække lidt i køleskabet (det gør vi ikke altid).
Kog rigeligt vand. Form farsen til kødboller og kog dem i 15-20 minutter, til de er tilberedt hele vejen igennem.

Sovsen:
En god skive smør
karry
1/2 liter fløde (eller 4 dl, hvis det passer dig bedre, når der er brugt en dl til kødbollerne)

Smelt smør med rigeligt karry i en gryde.
Tilsæt fløden og lad det koge, til sovsen bliver tyk. Det tager cirka et kvarter.

Server bollerne i sovsen med blomkålsris til.

Follow on Bloglovin

Vores indlæg kan indeholde links til produkter fra LCHFbutikken, hvor vi får kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til produkter, vi selv bruger og er tilfredse med.

2 kommentarer:

  1. Ha' en skøn tur til Dublin! :D Er spændt på, hvordan reaktionen er på LCHF derovre! ;P

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Katrine - det er jeg også spændt på! Især når nu de er så kartoffel-fokuserede, som de er :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...