torsdag den 30. januar 2014

LCHF-kyllingekødboller i cremet tomatsauce


Her er en lækker, cremet ret, som er lynhurtig at lave. Retten kan også gøres mere traditionel ved at lave kødbollerne af svinekød i stedet for kylling. Sæt kødbollerne over først og lav saucen imens de koger.

Til kødbollerne:
500 g hakket kyllingekød
1 hakket løg
1 æg
Lidt fløde
Salt og peber

Sæt en gryde med vand over for at koge.
Bland alle ingredienser sammen til en fars.
Form til kødboller og put dem i det kogende vand.
Lad dem koge cirka 10-15 minutter - tjek en kødbolle for at sikre, at de er færdige.

Til saucen:
1 hakket løg
2 pressede fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1/2 liter fløde
Smør, salt og peber

Svits løg og hvidløg i smør.
Tilsæt hakkede tomater og fløde.
Lad saucen koge, til den tykner - cirka 15 minutter.

Put kødbollerne i saucen ved servering.
Server med revet squash (squashgetti) og med revet ost over.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...