mandag den 3. marts 2014

Et par anmeldelser af LCHF-produkter


Vi var i Stockholm i efteråret - og i den forbindelse kom vi helt tilfældigt ind i det indkøbscenter, hvor LCHF-klubben har en butik! Det kunne vi selvfølgelig ikke stå for - så der kom et par produkter med hjem i kufferten. Fx. en stor pakke Husk - for hold da op hvor er det billigt deroppe sammenlignet med herhjemme. Generelt er LCHF-produkter en hel del billigere i Sverige end i Danmark - nok fordi LCHF er så meget mere udbredt derovre og efterspørgslen derfor er større.

Vi købte tre forskellige snacks: Frysetørrede jordbær, tørret broccoli og ostechips.


Jordbærrene brugte vi, da vi lavede julekonfekt af hjemmelavet LCHF-marcipan. De smagte skønt - rigtig meget smag i de små stykker. Og meget sødt, så vi skulle heller ikke have for mange af dem.


ostechipsene smagte meget kraftigt, så man skal kunne lide ost for at holde af de her. Det kan vi heldigvis, så vi var vilde med dem. Sprøde og knasende - perfekt som filmsnack eller som en del af et tapasbord.

Broccolisnacksene har vi desværre ikke billeder af - for vi kom til at spise dem, før vi kom i tanke om dette blogindlæg ;) Men de var også lækre. Lidt specielt at spise noget knasende, som smager af broccoli. Men bestemt lækre. Igen masser af smag - de er også frysetørrede, så smagen bliver forstærket.


Nudlerne brugte vi, da vi lavede den cremede rejeret. De lugtede virkelig sært, da vi åbnede posen - men det gik heldigvis væk, da de blev skyllet ligesom der stod på pakken, at man skulle. Konsistensen var også mærkelig, da de var kolde - men de blev rigtig gode, da de blev varmet på i retten. I stil med almindelige nudler - rigtig lækkert sammen med retten :) Der er 2 g kulhydrat pr. 100 g nudler.

Det sorte pasta har vi endnu ikke prøvet.

* OBS: Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret - vi ville bare dele vores oplevelse med jer. *

Follow on Bloglovin

Vores indlæg kan indeholde links til produkter fra LCHFbutikken, hvor vi får kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til produkter, vi selv bruger og er tilfredse med.

2 kommentarer:

  1. Den sorte pasta er et kæmpe hit!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh lækkert at høre - det vil vi glæde os til at prøve så :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...