søndag den 23. marts 2014

LCHF: Fiskefingre med tartarsauce og ærtemos


Disse sprøde fiskefingre smager skønt sammen med den bløde mos og den lidt syrlige tartarsauce. Opskriften stammer fra Sophie Dahl's kogebog Køkken året rundt. Der skal bruges en smule af en del forskellige ingredienser til tartarsaucen, men den smager heldigvis også bare skønt, så det er indkøbene værd :)

Opskriften passer til 2 personer. 

Tartarsaucen: 
4 spsk mayonnaise
4 finthakkede cornichoner
1 stor spsk kapers
En håndfuld finthakket frisk persille
Et skvæt citronsaft
1 spsk friskrevet peberrod
Salt og peber

Bland mayonnaise, cornichoner, kapers og persille sammen. 
Giv det et skvæt citronsaft. 
Tilsæt peberrod og smag til med salt og peber. 

Ærtemosen: 
150 g frosne ærter
1 spsk creme fraiche
1 tsk olivenolie
1 lille håndfuld friskhakket mynte
Salt og peber

Kog ærterne et par minutter (eller hæld kogende vand over dem og lad dem stå et par minutter under låg). 
Hæld vandet fra. 
Mos ærterne groft - fx med et kartoffelmosjern eller med en gaffel. 
Bland med creme fraiche, olie, mynte, salt og peber. 
Læg låg over, så det holder sig varmt, mens du laver fisken. 

Fiskefingrene: 
300 g fast, hvidfisk - for eksempel sej
2 spsk olivenolie

Skær fisken ud i stykker på størrelse med en finger. 
Hæld olien i en grillpande. 
Når panden er rygende varm, lægger du fiskestykkerne på. 
Grill dem 1-2 minutter på hver side. 


Server gerne med en citronbåd til.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...