fredag den 28. marts 2014

Tre bud på LCHF-omeletter

De af jer, der følger med på Instagram (@lchfhverdag), har måske lagt mærke til, at jeg er inde i lidt af en omelet-fase for tiden. Jeg har ellers igennem længere tid været kørt lidt død i al den æg til morgenmad - men det er der blevet lavet om på nu med det rette fyld i omeletterne.

Jeg laver altid omeletterne med 2 æg og ca. 1/2 dl fløde, salt og peber, som jeg pisker sammen med en gaffel.
Jeg steger kød-fyldet i smør på panden først, hælder æggemassen ved og drysser grøntsagerne i derefter.
Så får det lov til at stå på middel-lavt blus.
Når æggemassen er blevet fast, drysser jeg til sidst osten over - jeg bruger halvt cheddar og halvt mozzarella.

Normalt kan jeg kun spise halvdelen af sådan en portion til morgenmad - men så er der jo enten til frokost eller dagen efter.

Her er bud på tre rigtig lækre varianter:


Her har jeg stegt chorizostykker først, hældt æggemasse ved og drysset med grøn peber. Ost på toppen.
Jeg har også lavet denne med både cherrytomater og grøn peber i.


Det er måske lidt svært at se det, men denne er med spicy kylling (købt færdigstegt), som jeg svitsede på panden først. Æggemasse over og så ananas-stykker (liberal LCHF). Og igen med ost til sidst. 
Her serveret med rucola, cherrytomater og dressing - det blev dælme godt!


Og til sidst en variant med serrano-skinke og brune champignoner. Begge dele blev svitset i rigeligt smør først. Derefter æggemasse, og til sidst ost igen.

Håber, I er blevet lidt inspirerede :)

/Jennifer

Follow on Bloglovin

1 kommentar:

  1. Sikke nogle inspirerende omelet-ideer :-)

    blog.fashionmom.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...