onsdag den 30. april 2014

Fløde"kartofler" LCHF-style


Vi prøver altid at finde nye, lækre måder at servere LCHF-tilbehør på - men ingen af os er vokset op i hjem, hvor der er blevet serveret flødekartofler særligt tit. Derfor var det heller ikke lige faldet os ind - før nu - hvor oplagt det er at lave samme ret bare med rodfrugter. Vi afprøvede det i påsken - og det smagte fantastisk! Det er bestemt ikke sidste gang, det kommer på bordet!

Rodfrugter hører til i den liberale LCHF. Man kan sikkert også lave retten med skiver af blomkål - det står på to-do-listen, når Jennifer vender hjem fra udveksling i slutningen af maj.

Til 4 personer:
1-1,5 kg rodfrugter - vi brugte en blanding af pastinakker og persillerødder
7,5-10 dl fløde
Salt, peber og stødt muskatnød (kan udelades, hvis man ikke lige har det - men det giver en skøn smag til retten!)
Smør til at smøre fadet med

Skræl rodfrugterne og skær dem i tynde skiver.
Smør et ovnfad.
Læg et lag rodfrugter, krydr med salt, peber og muskatnød.
Gentag - rodfrugter, krydderier - til der ikke er flere skiver.
Hæld til sidst fløde over - det skal næsten nå op til det øverste lag, men ikke dække.
Giv det 45-60 minutter ved 175 grader - det skal blive gyldent på toppen.

Vi serverede vores med steaks af svinemørbrad.

Follow on Bloglovin

6 kommentarer:

  1. Jeg kan virkelig anbefale at lave det på kinaradise! Det er bare godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, godt du lige sagde det! Jeg tænke lige den tanke, da jeg har en ½ m lang kinaradise liggende i køleren :P

      fatfoodnfit.bloggersdelight.dk

      Slet
    2. Så er det da det den skal bruges til! :D jeg plejer lige at give den er kort opkog, ellers skal den nemlig havd meget lang tid i ovnen!

      Slet
    3. Åh lækkert! Det må vi have prøvet! :)

      Slet
    4. Prøvede den i aften. Jeg kan ikke få det til at minde om flødekartofler. Det er da spiseligt, men det er da så det.
      Fløden tykner ikke som med kartofler, det kan de jo af gode grunde ikke

      Slet
    5. Hej. Det er vi da kede af at høre! For os fungerer det virkelig fint - fløden tykner jo af sig selv, når den varmes op. Brugte du 38 %?

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...