torsdag den 12. juni 2014

LCHF: Basilikum-pesto


Pesto smager skønt, og det passer perfekt til at pifte en masse forskellige retter op og få ekstra fedt på tallerkenen. Vi bruger vores i salater, i burgere, til pizza, som tilbehør til kød og meget andet. Heldigvis er det også nemt at lave en hjemmelavet version med endnu mere smag end købeglassene.

Til 1 glas:
Bladene fra en stor basilikum-plante (ca. 25 g)
1 dl olivenolie
40 g pinjekerner
50 g parmesan
Salt

Blend det hele sammen til en ensartet masse - du kan selv variere, hvor grov din pesto skal være.
Hæld i lufttæt beholder - glas eller plastik.

Vores kunne fint holde sig en uge i køleskabet - længere ved vi ikke, for så var den spist :)

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Basilikum-pesto... så er sommeren nær :-D

    Jeg laver den dog med ristede solsikkekerner... det er billigere og jeg har taget højde for,eventuelle nødde- allergier :-D

    Hm?? Men er det så godt, med hensyn til LCHF??

    - Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en god ide med solsikkekerner i stedet for! Her er der heldigvis ingen nøddeallergi i nærheden, men det er selvfølgelig stadig dyrt med pinjekernerne. Ift. om det er godt for LCHF - jeg tror, kerner og nødder er lige okay - selvfølgelig i lidt begrænsede mængder.
      Jeg har lige googlet, og solsikkekerner indeholder 14,4 g tilgængeligt kulhydrat pr. 100 g, pinjekerner 9,4 g pr. 100 g. Så pinjekerner er "bedst", men jeg tror ikke, det er problematisk at bruge solsikkekerner i stedet :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...