søndag den 15. juni 2014

LCHF: Blomkåls-hummus


For at reducere mængden af kulhydrat er denne hummus lavet af blomkål i stedet for kikærter - og det kan sagtens gå! Hummus'en smager, som den skal - og den kan spises med helt god LCHF-samvittighed :) Inspirationen kommer fra den fine blog Vanløse blues.

Til en portion:
1 blomkål
4 fed hvidløg
1/2-1 spsk tahin
2 spsk citronsaft
1,5 dl olie + lidt til toppen
1/2 tsk paprika
Salt og peber

Tænd ovnen på 160 grader.
Skær blomkålen i små buketter og læg den med hvidløg på en bageplade.
Bag det i 20-25 minutter, til blomkålen er mør og har fået lidt farve.
Lad det køle ned.
Blend herefter blomkål, hvidløg, tahin, citronsaft og olie.
Smag til med salt og peber - evt. også med mere tahin eller citronsaft.
Hæld hummus'en i en skål, hæld lidt olie over og drys til sidst med paprika.

Follow on Bloglovin

Vores indlæg kan indeholde links til produkter fra LCHFbutikken, hvor vi får kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til produkter, vi selv bruger og er tilfredse med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...