lørdag den 14. juni 2014

LCHF: Mayonnaise lavet i blender


Det er så skønt at have en fed, hjemmelavet mayonnaise i køleskabet - men det er også en af de ting, som kan være lidt for nemme at få til at skille, når man laver det. Så da et familiemedlem nævnte muligheden for at lave mayonnaise i en blender (eller foodprocessor), var det straks et hit. Det er nemt og virker hver gang.

Til 1 glas:
1 æg
1 æggeblomme
1 knsp salt
1 knsp peber
1 tsk citronsaft
1 tsk hvidvinseddike (eller 2 tsk af enten citronsaft eller hvidvinseddike)
1/2 tsk dijonsennep
3 dl olie (olivenolie giver en lidt gennemtrængende smag. Prøv fx med rapsolie eller at tilsætte avokadoolie eller hørfrøolie)

Lad alting ligge på bordet et par timer, før du går i gang, så det har samme temperatur.
Put æg, æggeblomme, salt, peber, citronsaft, hvidvinseddike og sennep i blenderen og kør det i 15 sekunder på højeste hastighed.
Tilsæt olien dråbevis, mens blenderen kører.
Når det begynder at tykne, kan du hælde olien i en tynd stråle.
Blend, til mayonnaisen har en god konsistens.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...