tirsdag den 17. juni 2014

LCHF-tacotærte


Taco-tærte er (åbenbart) en ret stor ting for svenskerne. Derfor lavede Christoffers fars kæreste en lækker LCHF-version til os, da vi sidst var på besøg deroppe. Det smagte så skønt, at vi fik opskriften med hjem - og nu har vi endelig fået det prøvet. Det er et hit!

Til 1 tærtebund:
50 g smør
4 dl mandelmel (vi malede selv mandlerne i vores foodprocessor)
1 spsk fiberhusk
1 æg
1 knsp salt

Lad smørret stå på bordet lidt, så det bliver blødt. 
Rør alle ingredienserne godt sammen. 
Tryk det ud i et tærtefad.
Forbag bunden uden fyld i ca. 10 minutter ved 175 grader - indtil den har fået lidt farve og sprødhed.

Taco-fyld: 
500 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 rød peber
2 gulerødder
6 champignoner 
1 ds tomatpure
1 ps taco-krydderiblanding (man kan selvfølgelig også blande sin egen)
Smør til at stege i

Hak løg og hvidløg fint og steg det i smør. 
Tilsæt oksekød og taco-blandingen og lad det stege, til oksekødet har taget farve. 
Skær peberfrugt og champignoner i tern og riv gulerødderne fint. 
Tilsæt dem til kødet sammen med tomatpure.
Lad det simre et par minutters tid. 

Top: 
1 pk philadelphia
2 spsk creme fraiche
Revet ost - vi brugte havarti

Bland philadelphia og creme fraiche.
Fordel kødet i tærtebunden. 
Fordel philadelphiablandingen ovenpå.
Drys til sidst rigeligt ost over tærten.

Bag det i 20 minutter, 175 grader. 

Vi serverede det med en salat og hjemmelavet guacamole


Follow on Bloglovin

Vores indlæg kan indeholde links til produkter fra LCHFbutikken, hvor vi får kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til produkter, vi selv bruger og er tilfredse med.

1 kommentar:

  1. Vil jeg godt kunne erstatte mandelmel med Profiber?😊

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...