søndag den 1. juni 2014

LCHF-tilbehør: Radise-tzatziki


Denne tzatziki smager af sommer og lækre grillaftener! :) Radisen giver den en skarp smag, så hold igen med hvidløget. Vi spiste den til lækre kyllingefrikadeller (opskrift kommer), men den passer også godt til både okse og svin.

Til en stor portion:
2 bundter radise
1 agurk
Rigeligt græsk yoghurt (mængde efter behag - vi brugte et par dl)
Salt, peber og evt. hvidløg

Riv radise og agurk fint og læg det i en si.
Drys salt over og lad det dryppe af 10 minutters tid.
Pres herefter den sidste væde ud af grøntsagerne.
Bland med græsk yoghurt.
Pres evt. 1-2 fed hvidløg i - men vær opmærksom på, at radisen i forvejen giver en skarp smag.
Smag til med salt og peber.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...