tirsdag den 14. april 2015

Anmeldelse af pizza-bagemåtte fra Lékué


Vi har haft fornøjelsen af at teste en pizza-bagemåtte fra Lékué for Hamonoya. Ifølge salgsteksten skal den give "en lækker sprød pizzabund hver gang takket være luftgennemstrømningen fra de små huller i bagemåtten", så vi var selvfølgelig spændte på, hvordan sådan en fætter ville virke med LCHF-pizzaer, da dejen jo ikke minder særligt meget om almindelig pizza-dej. 

Frygten var selvfølgelig, at osten i dejen ville få det hele til at flyde ud igennem hullerne i bagemåtten, men det skete heldigvis slet ikke: 



Måtten måler 30x40 cm - det passer meget godt med en almindelig portion til en bradepande pizza. Man fordeler dejen i måtten (den har små kanter, så det ikke flyder ud over det hele) og forbager den lidt, før fyldet så ryger på. 

For at gøre det så sprødt som muligt skal måtten stå på en rist, så alle de små lufthuller i bunden - selvfølgelig - kan få luft. Når pizzaen er bagt, må den godt lige stå et par minutter og blive ekstra sammenhængende. Og lufthullerne gør også, at pizzaen lige skal løsnes fra måtten med en paletkniv, før man kan få den op - det sidder nemlig lidt fast i de små huller. 

Vi har testet måtten med to variationer af LCHF-pizza: Vores sædvanlige favorit med den sprøde ostebund, som er så pokkers nem lige at smække sammen, og den nok mest traditionelle LCHF-pizza; blomkålspizzaen. Sidstnævnte er lidt kendt for at kunne blive en halvsjasket sag, så der skulle måtten naturligvis også afprøves.

Ostepizzaen først: 




Det var lidt svært at fordele den klistrede dejblanding i måtten, for vi plejer at rulle den ud mellem to stykker bagepapir, og kanterne på måtten gjorde det lidt besværligt, selvom de er lavet af gummi og kan trykkes helt flade. Derfor rullede vi dejen ud mellem to stykker bagepapir som normalt, fjernede det ene stykke, lagde dejsiden nedad i måtten og fjernede så det sidste stykke bagepapir. Lidt besværligt, men det kunne da lade sig gøre. Der skal nemlig ikke være bagepapir i måtten, for så kan lufthullerne ikke komme til.

Til trods for besværet blev resultatet dog rigtig godt! Bunden blev sprød og sammenhængende. Lufthullerne gav lige det ekstra i sprødheden - det var rigtig lækkert!




Blomkålspizzaen var meget nemmere at fordele i måtten, fordi man bare skal trykke den ud med fingrene - den er ikke ligeså klistret. Så det var virkelig nemt. Og her gjorde bagemåtten altså virkelig en forskel! Hold da op en sprød, sammenhængende pizzabund, blomkålsblandingen blev forvandlet til! Det var virkelig en positiv oplevelse!

Vi deler opskriften på blomkålspizzaen snart - og der følger en giveaway på bagemåtten med, så stay tuned! :)

Follow on Bloglovin


Dette indlæg er lavet i samarbejde med Hamonoya.

Vores indlæg kan indeholde links til produkter fra LCHFbutikken, hvor vi får kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til produkter, vi selv bruger og er tilfredse med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...