Om LCHF


LCHF er en forkortelse af Low Carb High Fat – altså en kost, hvor man spiser få kulhydrater, men meget fedt. Det betyder, at man ikke spiser stivelsesholdig mad som eksempelvis brød, ris, pasta og kartofler. Man spiser heller ikke sukker. I stedet sørger man for at få nogle fede produkter ind i sin kost, fordi det giver mæthed.

Når man spiser LCHF, holder mætheden længere, og man slipper for svingninger i blodsukkeret. Kroppen begynder at bruge fedt som brændstof i stedet for kulhydrater – og for mange betyder det et varigt vægttab.

Det spiser vi til hverdag
- Masser af grøntsager – og især dem, der vokser over jorden, for de har det laveste indhold af kulhydrater.
- Kød af enhver slags – og helst med en fedtkant eller et højt fedtindhold, fx fede fisk.
- Æg i massevis.
- Fede mælkeprodukter – for eksempel fløde, ost og creme fraiche.
- Naturligt fedt – smør samt olie fra især oliven og kokos.

Nogle vælger en mere striks LCHF, hvor de ikke spiser mælkeprodukter. Det kan nemlig hjælpe et vægttab i gang – men da ingen af os spiser LCHF for at tabe os, spiser vi gerne fede mælkeprodukter.

Det spiser vi ind imellem
- Nødder og bær.
- Mørk chokolade.
- Rodfrugter.
- Frugt (meget sjældent).

Hvis man gerne vil tabe sig, kan man vælge at undgå disse ting. 

2 kommentarer:

  1. Du er en vidende person udi det gastronomiske, så LCHF kunne også stå for noget andet (mere).
    Var vi ovre i det franske kunne LCHF tilføjes et enkelt E efter L'et og et inden F'et: Le chef - voila!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...